Om  Monica

Hej og velkommen til min historie, om mig som menneske og terapeut.

Tak fordi du læser med.
Det har været en lang proces at skulle fortælle om sig selv. Om mig og min historie. For hvad er mon interessant for dig som læser, på den anden side af skærmen?

Derfor har jeg skrevet den så ærligt og autentisk som jeg formår. Mit håb og ønske er, at du måske kan relatere til noget af det, og lære mig at kende. Mit mål er også, at du kan lære mig så godt at kende, at du får tillid og overskud til at overveje terapi.

Jeg har selv fået et nemmere og mere autentisk liv ved hjælp af psykoterapien. Du fortjener det samme.

Lad os starte 

Selvom jeg snart har en del års erfaring som psykoterapeut og massør, så har jeg ikke altid været det.
Jeg har haft følt jeg var forkert. Engang troede at jeg hele tiden skulle gøre noget for at opnå andres kærlighed, tillid og anerkendelse. Jeg var samtidig utroligt i tvivl om, hvad det var jeg skulle gøre, og svært ved at tage beslutninger, jeg ikke bagefter fortrød. 

Var det meget?

Ja, det må jeg erkende. Det var meget ikke at føle at jeg var god nok som jeg var, medmindre man kunne “gætte” hvad de andre forventede af mig. 
Det skulle senere vise sig at være noget der i dag hjælper mig, til at hjælpe andre mennesker. Men det viste jeg ikke dengang. Dengang troede jeg, at jeg at jeg skulle gøre og være på en bestemt måde for at få andres anerkendelse. Jeg var bestemt ikke min egen bedste ven men det har jeg lært at være meget mere i dag. For mig er det en evig proces at arbejde på mit venskab og fundament i mig selv.

En af de ting, jeg især har arbejdet meget med, var at genvinde tilliden til andre mennesker. Noget jeg stadig arbejder på. (Hvem sagde jeg var blevet perfekt?)

I dag befinder jeg mig allerbedst når jeg er i en tilstand, som jeg bedst kan beskrive som “ren væren”. En tilstand jeg ofte oplever når jeg er sammen med mine klienter. En tilstand hvor jeg er fuldt ud fokuseret på det der sker i lokalet. Både det der bliver sagt, men også det der ikke bliver sagt. Det som ofte er så svært at sige, eller måske mangler du ord på, hvordan du føler inden, som klient og som menneske. Måske du har det skidt og slet ikke kan mærke hvorfor. Jeg lytter til hele dig; ikke kun det du siger, men også det som hele din krop fortæller.

Hvordan kom jeg til at kunne opnå en bedre tillid til andre mennesker?

Og til at kunne være mig selv, uden at skulle gætte og indordne mig efter hvad jeg troede der skulle til, for at andre kunne acceptere mig?

Efter søgen i forskellige terapeutiske og spirituelle fora, fandt jeg ud af der var nogle terapeutiske modeller, øvelser som faktisk gav mig og indsigt i hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde og det gav mig muligheden for at ændre mine vaner, tanker og mønstre i mit tempo.

"Det var en tid med stor lettelse - at opdage vejen til at kunne være mig selv"

Samtidigt opdagede jeg også, at der var en stor sammenhæng imellem de psykoterapeutiske redskaber og så massagen som jeg havde arbejdet med i en årrække.

Begge dele noget jeg i høj grad bruger, når jeg har samtaler med klienter i terapien. Klienterne mærker også at jeg selv har en historie. Jeg er meget opmærksom på hvornår det giver mening at fortælle om mine egne oplevelser. Jeg gør det, når jeg kan se det kan hjælpe dig, der er i et terapiforløb ved mig.

Tilbage til nutiden

I dag, er jeg et sted, føler jeg mig meget privilegeret over at muligheden for at kunne arbejde med at hjælpe andre mennesker. Jeg kan gøre det fordi jeg selv har gået vejen. Jeg ved hvordan det er at skulle forsøge at tilpasse sig, gætte hvad andre forventer og glemme at fokusere på hvad jeg har brug for. Eller måske slet ikke vide hvad jeg har brug for eller hvad jeg skal gøre. Måske at føle sig helt fortabt og opgivende.

Jeg ved, at det kan føles som en kamp. En kamp som jeg ofte hjælper min klienter væk fra. Vi starter med, at du som klient, kan få en pause i terapilokalet, og opdage hvordan det er, når du ikke skal kæmpe længere. I dette tempo kan du tage det med ud i verden. Præcis som jeg selv gør det.

Glæder mig til at se og møde dig. 
Kærlig hilsen Monica

Lidt om min baggrund

Jeg hedder Monica Breitenstein, er 44 år, og mor til børn. Jeg bor sammen med min mand og børn på landet i grønne omgivelser. Jeg driver min egen selvstændig virksomhed med privat praksis hjemme, hvor jeg tilbyder terapimindfulness ,  kurser, privat familierådgivning og massage  til både børn, unge og voksne. Desuden tilbyder jeg konsulent  ydelser til kommuner i forskellige afdelinger, skoler, institutioner og arbejdspladser.

Jeg er optaget af den mistrivsel  der er blandt børn, unge, voksne, familier og personale, og vil med mine mange års tværfaglige erfaring, yde samtaler, tilsyn,  angstbehandling, kurser i mindfulness og andre livsglæde fremmende tiltag.

Uddannelse:

Socialpædagog, Psykoterapeut MPF, Cool Kids vejleder, Coach & Mindfulness instruktør (ekstra specialer i Mindfulness på arbejdspladsen & mindfulness til børn) og massør.

Erhvervserfaring:

Jeg har i mere end 25 år har jeg beskæftiget mig med børn, unge, familier og personale i forskellige sammenhænge, og har derfor en bred erfaring med, at hjælpe med at skabe positive forandringer med mennesker, som står i en situation, som de har svært ved at stå med selv, og derfor har brug for udvikling og hjælp til at mestre de udfordringer de står i.

  • Arbejdet med anbragte børn og unge, som socialpædagog  og souschef  på opholdssteder. Ydet tilsyn til personale som souschef.
  • Underviser og vejlederUndervist sygemeldte i forskellige psykologiske aspekter gennem et ressourceforløb. Desuden undervist og vejledt ledige i psykologiske aspekter.
  • MentorFørst i et projekt med unge ml. 18-30 år med andre problemer end ledighed. (angst, depression, stress, lavt selvværd og andre alvorlige problematikker) Herefter mentor for hele aldersgruppen ml. 18-65 år.
  • Støtte / kontaktperson og ungdomskonsulent  i flere kommuner i vores region.
  • Familierådgiver og ungerådgiver  i PPR. Jeg har ydet rådgivning til både børn, unge og voksne med alverdens udfordringer og problemer som ledighed, skilsmisse, kriser, angst, depression, stress, skolefravær og generel mistrivsel.
  • Privat familierådgivningterapi og coaching  af både børn, unge, voksne og familier samlet.
  • Mindfulness til børn og voksne
  • Cool Kids angstbehandling af børn og unge i Roskilde hos Cool Kids børne- og ungdomspsykologisk klinik.
  • Angstbehandling af børn, unge og voksne på Møn i individuelle forløb samt gruppe for børn.
  • Massør i mere end 25 år
  • Mentoropgaver til Vordingborg kommune
  • Terapeutiske opgaver til Vordingborg kommune

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening:

Leder du efter en tid?